Søg på Virtuel Galathea 3

Virtuel Galathea 3


Seismik i Anegada Truget

Det tidligere Dansk Vestindien i Caribien er en del af Jomfruøerne og omfatter St. Thomas, St.John og St. Croix. Sidstnævnte ø købte Danmark af Frankrig i 1733, efter at de to andre øer var blevet koloniseret af Danmark i 1671. Omkring1750 var St. Croix allerede under opdyrkning af 250 planterfamilier, der havde etableret over 50sukkerværker. Det blev hurtigt et sukker eventyr over al forventning med kulmination i 1790'erne, hvor rom, sukker og frihandel skabte betingelserne for en stor økonomisk opgang og udvidelse af den danske handelsflåde. I løbet af 1700-tallet voksede produktionen af rom i Flensborg voldsomt, og flere hundrede rommærker konkurrerede mod hinanden. Flensborgs fortrinlige mineralholdige grundvand bidrog til byens førende stilling i romproduktionen. Danmarks historie i Vestindien sluttede i 1917, da øerne blev solgt til USA for ca. 100 millioner kroner.

Dansk Vestindien er kendetegnet af hyppige orkaner samt tsunamier, der har forårsaget store ødelæggelser og tab af menneskeliv. Tropiske orkaner har deres ophav i områder, hvor overfladevandets temperaturer overstiger 27°C. Kraftige jordskælv har forårsaget adskillige katastrofale tsunamier, såsom i november 1867 da skibe, der lå for anker ved St. Thomas, blev ødelagt og mange mennesker omkom. Historiske fortællinger og videnskabelige undersøgelser viser, at tsunamier har ramt området adskillige gange i hvert af de seneste århundreder. Ved kysten på St. Thomas findes flere mulige geologiske vidnesbyrd om tsunamier. Jordskælvene er knyttet til pladegrænsen mellem den nordamerikanske og den caribiske plade.

Med seismisk udstyr blev der på Galathea 3 optaget ti profiler på tværs af Det Vestindiske Trug. På profilerne ser man lagseriens opbygning ned til dybder på knap en kilometer under havbunden. Profilerne indeholder informationer om geologiske begivenheder inden for adskillige millioner år. Flere steder er der tydelige tegn på, at der er sket temmelig store forandringer i form af lokale sænkninger og dannelse af forkastninger.

Fag: geografi og historie gymnasier og hf.

Findes i: , ,


Den Caribiske Plade

Den Caribiske Plade grænser op til 4 andre tektoniske plader.


Pladetektonik i det nordlige Caribien

Virgin Islands Bassinet ligger i Anegada Passagen og vi har sejlet direkte hen over en aktiv pladegrænse!


Det store jordskælv i 1867

I 1867 var der to store jordskælv og 461 jordskælv i alt! Både det første og det andet store skælv affødte tsunamier.


Indføring i refleksionsseismik

Når en lydbølge udsendes fra jordoverfladen, vil den til at begynde med bevæge sig med en fart på 1500-1800 m/s.


Arbejdet ombord på Galathea 3

Følg forskernes arbejde med de seismiske undersøgelser på videoklip.


Generelt om tolkning af seismiske profiler

Seismologiske undersøgelser er et vigtight redskab for geologerne i deres arbejde med at undersøge undergrunden.



DTU DTU Space Risø DTU Københavns Universitet Københavns Universitet Danmarks Rumcenter Undervisningsministeriet GRAS ESA DMI Aarhus Universitet STV
VirtuelGalathea3 · Risø DTU · Vindenergi · Frederiksborgvej 399 · 4000 Roskilde · Danmark · vg3@VirtuelGalathea3.dk