Det bliver varmere. Havet stiger og mange arter på jorden er truede. Hvad sker der med vores natur? Under hele Galathea ekspeditionen målte forskerne havets indhold af kulstof. De efterforskede, hvordan havet trækker kuldioxid ud af atmosfæren og om oceanerne fortsat kan opbevare kuldioxid i fremtiden.
I dag er vi seks milliarder mennesker på kloden. I 2050 vil vi være ni milliarder. Når så mange mennesker skal have mad, vand og energi presser vi de processer, som er med til at opretholde jordens naturlige stofkredsløb – herunder kulstofkredsløbet.
I jagten på fødevare, energi og plads til at bo, har mennesket ryddet en masse skovareal og afbrændt mængder af fossile brændstoffer. Disse menneskelige aktiviteter er hovedårsagen til, at koncentrationen af drivhusgassen kuldioxid (CO2) i atmosfæren nu er højere, end den har været de sidste millioner af år. Og de stigende mængder af drivhusgasser betyder, at den gennemsnitlige temperatur på kloden stiger.
Havet indeholder ca. 50 gange mere kulstof end atmosfæren, og har indtil nu været en betydelig ”redningsplanke” ved at optage ca. halvdelen af den ekstra CO2, som mennesker har udledt til atmosfæren. Havet er derved med til at bremse op for ophobningen af CO2 i atmosfæren og den følgende opvarmning af kloden. Men meget tyder på, at havet ikke kan fortsætte med at optage lige så meget CO2 i fremtiden.
Kulstofforskerne måtte pakke tasken med tøj der skulle passe til alle typer af klima, for de tog prøver hele vejen jorden rundt. Mange tusinde vandprøver blev tappet i alt slags vejr; både i høj sø, i brændende sol og med frostblå fingre.
I det følgende kan du læse mere om, hvordan kulstoffet kører rundt i det store kredsløb, og om hvordan havet er en meget vigtig medspiller, når fremtidens klima afgøres.
Fag: naturgeografi, kemi, biologi og fysik i gymnasier og hf.
Findes i: NV, AT, NF, Bi, Ge, Ke, Fy
En tidlig morgen er en familie på vej til arbejde og skole i deres bil. I bilens motor forbrændes kulstofforbindelserne i benzinen og omdannes til CO2. Følger vi et kulstofatom fra udstødningsrøret, vil vi opdage, at jord, luft og vand hele tiden udveksler kulstof med hinanden.
Vandhenteren på Vædderen blev flittigt brugt til at bringe havets små fritlevende alger ombord, hvor forskerne brugte mange timer på at kvantificere og undersøge det planteplankton, der er det første afgørende led i havets fødekæder..
Forskerne på CO2 projektet havde travlt da vædderen krydsede Nordatlanten. I de arktiske områder skaber det kolde klima nogle særlige forhold i havet, som påvirker de globale havstrømme.
CO2 er en gas, der opløses i havet. Den mængde, der kan opløses, er direkte proportional med mængden i atmosfæren. Havet kan derfor til en hvis grad modvirke stigningen af CO2 i atmosfæren.
Der har altid været svingende koncentrationer af CO2 i jordens atmosfære. Men via afbrænding af kul og olie er koncentrationen i atmosfæren nu højere, end den har været på noget tidspunkt i løbet af de sidste 650.000 år