Øvelser | VG3

Projecter »

4074
Projekt
Øvelser

1) Giv en geografisk beskrivelse af henholdsvis Golfstrømmens og Den Nordatlantiske Strøms strømningsforløb. Brug figurerne fra baggrundafsnittet samt tilgængeligt læsestof og atlas.

2) Hvad er de typiske saliniteter i Nordatlanten?

3) Hvad er den typiske minimumstemperatur i Nordatlanten og hvor optræder den?

4) En vandprøve fra Nordatlanten har en temperatur, T på 10 grader Celcius og en salinitetet, S på 35. Hvad er vandprøvens massefylde?

5) Ved Golfstrømmens udspring er T = 26 grader Celcius og S=36 og i Grønlandshavet er T = - 1 grad Celcius og S = 34,5. Bestem massefyldeforskellen mellem de to vandmasser med brug af T-S diagrammet.

6) På den amerikanske østkyst ved den varme Golfstrøms nordlige nordrand haves der fastlandsklima (dvs. varme somre og kolde vintre). Forklar dette.

7) Den store subtropiske og anticykloniske strømhvirvel er en kold strøm vest for Sahara. Forklar dette.

8) Barentshavet er isfrit året rundt. Forklar dette.

9) Hvor høj er lufttemperaturen i januar på 60 º nordlig bredde i Europa, Canada og Asien. Forklar forskelle og ligheder.

10) I Det Arktiske Hav under et sammenhængende og permanent havisdække er temperaturen ved havbunden ikke 4 grader Celcius, som mange fejlagtigt tror men ligger omkring – 2 grader Celcius. Forklar dette.

11) Køkkenbordseksperiment af den termohaline cirkulation i forbindelse med dybvandsdannelsen i Nordatlanten: Bland lidt sovsekulør i vand og lav det til en isterning. Læg isterningen i et gennemsigtigt cylinderglas fyldt op med postevand direkte fra hanen. Iagttag hvad der sker, når isen smelter og forklar processen (vink: S=0 i både isen og vandet, men brug alligevel T-S diagrammet for dette specielle tilfælde).

12) Hvilke argumenter kan fremføres for og imod en opbremsning af den Nordatlantiske strøm. Vurder argumenterne i forhold til hinanden. Brug opslag fra Danmark meteorologiske institut(DMI)’s website og nærværende artikel.

13) Havtemperaturen målt fra satellitter kan du se og høre om i videoen 'Satellite Eye: Moder jord har feber'.

Du kan se havtemperaturen for alle dage gennem arkivet http://galathea.dtu.dk/google/kmz/images/Havtemperatur/. Vælg en eller flere datoer.

VEJLEDNING!! Vigtigt.
Når du vælger en dato og ser kortet ser kombinationskort af havtemperaturen. Dels er der det globale havtemperatur kort i lav opløsning, dvs. 25 km gange 25 km. Dels er der høj-opløseslige kort nær Galatheas rute i 5 km gange 5 km rumlig opløsning. Disse kort viser mange flere detaljer end det globale kort!
Arkivet har globale havkort til og med 1. april 2009, og derudover de høj-opløselige.