Øvelse til animation | VG3

Projecter »

Øvelse til animation

Se nøje på animationen http://earth.esa.int/ers/eeo9/_ani.gif

Man ser i hurtig rækkefølge havets temperatur (SST = Sea Surface Temperature) fra august 1991 til juli 1995 per måned set fra satellitten Envisat . Animationen er lavet af Research Applications Laboratory (RAL) i England.

1. Hvad kan du mon nå at se? (kør den nogle gange!)

kelvin.jpg
vises i grader Kelvin på en skala til højre i billedet.

Kelvin er den temperaturskala fysikere bruger. På Kelvinskalaen er den allerkoldeste temperatur sat til 0 grader. Det kalder man det absolutte nulpunkt.

Man kan omregne fra Kelvin til Celsius således: C = K - 273
Man kan omregne fra Celsius til Kelvin således: K = C + 273

På tegningen kan man se sammenhængen mellem Kelvin og Celsius. Prøv at forklare tegningen med dine egne ord.

2. Hvad svarer 295 K til i Celsius?
3. Hvad svarer 304 K til i Celsius?
4. Hvor varmt og koldt er havet ved Danmark sommer og vinter?

rhombe.jpg

Prøv at lægge mærke til at der er små sorte områder (•- rhombeformede) ved Ækvator sommetider. Det skyldes manglende data fordi satellitsporet ikke har dækket de områder. (klik på billedet). Se også linket her: http://www.esa.int/esa-mmg/mmg.pl?b=b&type=A&mission=MetOp&single=y&star....

5. Prøv også at lægge mærke til at der er små sorte ’skyer’ eller ’prikker’ spredt rundt omkring. Det svarer til områder hvor der mangler data pga skyer. (man har ikke lavet en beregning for at fjerne disse skyer i animationen).

6. Prøv endelig at lægge mærke til hvordan det varme (’røde’) hav og det kolde (’lilla og blå’) hav skifter i løbet af årstiderne. Ved Ækvator er det hele tiden varmt. Tæt ved Nordpolen og Sydpolen sker der store forandringer med havoverfladens temperatur i løbet af et år.

7. Til sidst kan du lægge mærke til at der er et stort sort område ved Sydpolen. I juli og august er området meget stort. Den sorte farve viser at der er is i havet. Husk det er vinter ved Sydpolen når vi har sommer og omvendt.

8. Hvornår er hav-isen mindst ved Sydpolen?

9. Hvad kan man bruge hvilken slags satellitbilleder til? Hvorfor bruger man ikke
kun billeder med høj opløsning?

(husk på hvor tit en satellit kommer, og om den kan se igennem skyer eller se om natten).

Baggrund om instrumenter og baner

Satellitter findes i forskellige baner over Jorden, og de har forskellige instrumenter.

Vinden over havet

De bedste satellitbilleder til kortlægningen af vinden over havet er radar billeder.

Havets temperatur

Havets temperatur måles med satellitter hver dag.