Tropisk klima og vandets betydning | VG3

Tropisk klima og vandets betydning

Tropisk klima og vandets betydning - overrislingsanlæg.

tran-02-tropisk_klima_1981_omegn_dias__8_.jpg

tran-06-vandets_betydning_2003_landbrug___sociale_grupper_dias__1_.jpg

Tropisk klima
Klimaet er tropisk med en udpræget monsuntid, der ligger i november og december. På denne årstid indtræffer ofte kraftige storme, undertiden cykloner. Resten af året regner det stort set ikke. Alligevel er området omkring Tranquebar temmelig grønt, hvilket skyldes det intensive overrislingslandbrug i Cauveri-flodens delta.

tran-04-vandets_betydning_2003_landbrug___sociale_grupper_dias__12_.jpg

Vandets betydning - overrislingslandbrug

Det arbejdsintensive og udbytterige landbrug i Cauveri-flodens delta har fra gamle dage skabt muligheder for et sammensat og kompliceret samfundssystem, hvor tidligere tiders magthavere ved brug af militær og politisk magt har kunnet tilegne sig et overskud fra landsbyerne.

Der er imidlertid også levnet rum for, at både lokal handel og såkaldt langdistancehandel samt de gamle hindutempler har kunnet spille en central rolle i samfundet.

Men der har de sidste 20 år været problemer med at få nok overrislingsvand ud til kysten, hvor Tranquebar ligger, idet nabostaten Karnataka, hvor Cauveri-floden udspringer, i landbruget bruger mere og mere af vandet selv. Dette har medført mangel på vand i deltaets kystregion med arbejdsløshed blandt landarbejdere til følge, og jordejerne forsøger at få indtægter ved f.eks. at leje marker ud til reje- eller krabbefarmere.

tran-02-tropisk_klima_1981_omegn_dias__8_.jpg
tran-06-vandets_betydning_2003_landbrug___sociale_grupper_dias__1_.jpg
tran07-vandets_betydning_ap21_020.jpg
tran-02-tropisk_klima_1981_omegn_dias__8_.jpg

Så længe der er overrislingsvand nok i Cauveri-floden, kan der høstes ris 2-3 gange om året på landbrugsarealerne omkring Tranquebar. Markerne er indrammet af lervolde for at holde på overrislingsvandet, der ledes ud til markerne via sindrige vandingskanaler gennem landskabet i det flade floddelta. Høsten på de små marker foregår hovedsageligt med sejl, og mange mennesker hjælper til ved tærskningen af risen. Fotos: E. Fihl, 1981-2008.

Moderne reje- og krabbefarme

Ved Tranquebar er der i de senere år etableret en serie store reje- og krabbefarme, hvor havvand ledes ind i på tidligere rismarker, som er indrammet af diger til brug for overrisling, men som nu udgør saltvandsbassiner til opdræt af rejer eller krabber, som for det meste opkøbes af kompagnier og eksporteres. Miljømæssige problemer er opstået, dels fordi havvand siver igennem digerne og ind på omkringliggende rismarker, og dels fordi disse reje- og krabbefarme af og til må rykke til nye bassiner for at undgå sygdomme i bestanden, hvorved jorden efterlades saltet og ubrugelig for risdyrkning i en lang årrække.

tran-04-vandets_betydning_2003_landbrug___sociale_grupper_dias__12_.jpg
tran07-vandets_betydning_ap21_020.jpg

Her ses en krabbefarm anlagt i en tidligere rismark. Krabbekløer er en delikat spise, og fra Tranquebar eksporteres store krabber til bl.a. USA.

Tropisk klima og vandets betydning

Tropisk klima og vandets betydning - overrislingsanlæg.

Tropisk klima og vandets betydning

Tropisk klima og vandets betydning - overrislingsanlæg.

Hvor ligger Tranquebar?

Tranquebar ligger i delstaten Tamil Nadu i det sydlige Indien (11°01'28" N, 79°51'20" Ø)

Tranquebar som dansk koloni

Tranquebar har en historisk relation til Danmark, idet stedet fra 1620-1845 fungerede som dansk koloni.

Tranquebar - i dag en indisk landsby

Tranquebar er i dag en middelstor landsby efter indiske forhold og rummer omkring 10.000 indbyggere.

Tropisk klima og vandets betydning

Tropisk klima og vandets betydning - overrislingsanlæg.

Tropisk klima og vandets betydning

Tropisk klima og vandets betydning - overrislingsanlæg.

Katamaraner – en ældre form for fiskefartøj

Indtil ca. 1990 foregår fiskeriet ud fra Tranquebars kyst næsten udelukkende fra katamaraner.

Tsunamien i december 2004

Tsunamien den 26. december 2004, fiskerne i Tranquebar og flodbølgen.

Plastfiberbåde

Da tsunamien ramte Tranquebar var mange fiskere ikke på havet, da det var en søndag.

Nødhjælp og migration

Lige efter tsunamien i december 2004 blev et massivt nødhjælpsarbejde sat i værk i Tranquebar.

Litteratur og links

Mere om Tranquebar skrevet af Esther Fihl