Rødt og hvidt blod | VG3

Projecter »

Rødt og hvidt blod

Hvis man kigger ind i gælle-åbningen på fiskene nede hos fiskehandleren vil man se at gællerne er røde.

Hvis man kigger ind i gælle-åbningen på fiskene nede hos fiskehandleren vil man se at gællerne er røde. Gællerne farves røde af de mange fine blodårer, hvor der løber blod fuld af røde blodlegemer, der bærer det respiratoriske pigment hæmoglobin. Hæmoglobin binder og transportere ilt fra gælerne ude til fiskens muskler. Nogle isfisk har helt hvide gæller. Gællerne er farveløse fordi fiskene har hvidt blod. Fiskene har mistet deres røde blodlegemer og hæmoglobin på et eller andet tidspunkt i løbet af evolutionen og det er en udfordring for forskerne at forstå hvordan isfisken fungere uden at have en ilttransportør.

De rødblodede og hvidblodede fisk er fundamentalt forskellige. De rødblodede fisk er normalt det man kalder oxyregulatorer – pga. blodets gode iltbindings evne er de i stand til at have et normalt iltforbrug selv i perioder, hvor der er iltsvind i vandet. De hvidblodede fisk formodes at være iltkonformere. De har ikke de iltbindende pigmenter, så deres iltforbrug må falde hvis iltindholdet falder i vandet. Formodentlig er det derfor at hvidblodede fisk kun findes ved Antarktis, hvor der er meget ilt i vandet året rundt.

En underlig fisk
Det faktum at hvidblodede fisk ikke har rødeblodlegmer betyder at blodet kun indeholder en tiendedel af den ilt der findes i blodet hos rødblodede fisk. Det stiller specielle krav til blodcirkulationen. Hjertet hos de hvidblodede fisk skal pumpe meget mere blod for at opretholde det iltforbruget. Studier bl.a. på Galathea ekspeditionen har da også vist at hvidblodede fisk har et stører hjerte end andre fisk og en meget kraftig hjerte muskulatur. Som et supplement til gælderne har isfisken også et iltoptag direkte over huden, men fisken må stadig være nøjsom med dens iltforbrug og undgår derfor at bevæge sig for meget.

Tabet af røde blodlegemer har dog givet isfiskene den fordel at deres blod er mere tyndtflydende end hvis de havde bibeholdt deres røde blodlegemer. Når man beskriver hvor tyk- eller tyndtflydende en væske er bruges begrebet viskositet. F.eks. har honning en lavere viskositet end vand – honning er mere ”tykt”. Vi ved også at viskositeten i en væske er afhængig af temperatur. Jo koldere honningen er jo sværere er det at smøre den på brødet. Når man som disse fisk lever et koldt liv, hvor temperaturen året rundt er under nulpunktet (-1.9 grader) er det naturligvis en fordel at ens blod er mindre tykt - for det betyder mindre arbejde for hjertet når det skal pumpes rundt i kroppen, og energi er en kostbar ressource på disse kanter.

Hvad er hæmoglobin?
Hæmoglobin er et ilttransporterende protein. Det bliver båret rund i blodbanen af de røde blodlegmer.

De fleste hvirveldyr, deriblandt mennesket, har røde blodlegemer, der indeholder hæmoglobin. Til hvert hæmoglobinmolekyle bindes op til fire iltatomer, som ved hjælp af blodkredsløbet transporteres til kroppens celler. Ilt findes også frit opløst i blodplasma, men kun i små mængder. Hos mennesker er det kun ca. 1,5% af blodets samlede iltmængde som er opløst i plasma. Uden hæmoglobin vil man således mangle ca. 98,5% af den ilt, man har brug for at overleve.