Peru - lokaliteter med forsænkede marker i ørkenomåder | VG3

Projecter »

Peru - lokaliteter med forsænkede marker i ørkenomåder

Landsbyen Huanchaco og fiskerfamiliernes brug af forsænkede marker til fremstilling af sivbåde

02-FiskerHuanchaco-300.jpg

Adskillige af disse oprindelige marksystemer er blevet lokaliseret ved analyse af luftfotografier.

05-Fangst.jpg

Forsænkede marker ligger ofte langs bjerge, hvorfra grundvandet bevæger sig langsomt, men ofte hurtigt nok til at forsaltning ikke indtræffer. Sådanne steder er markerne til gengæld udsat for klimasvingninger og/eller havspejlsændringer, der kan give indtrængen af havvand i grundvandet.

Huanchaco-kort.jpg

Huanchaco ved Trujillo

Ved landsbyen Huanchaco ved Trujillo i det nordlige Peru har hver fiskerfamilie sin del af de forsænkede marker til dyrkning af totora-siv, der anvendes til fremstilling af deres cabalittos dvs. sivbåde..

07-Huanchaco.jpg

Fiskeri drives fortsat fra disse sivbåde i en afstand af adskillige kilometer fra kysten.
Den norske etnograf og opdagelsesrejsende Thor Heyerdahl anvendte i 1947 netop totora siv ved bygningen af en kopi af en forhistorisk indiansk sivbåd. Den blev anvendt til at vise, at det var muligt for de præ-columbianske indianere at sejle fra Peru til Påskeøen og Tuamotuøerne i Fransk Polynesien.
08Huanchacomark.jpg

Ved at sejle med en kopi af en forhistorisk båd understøttede Thor Heyerdahl sin teori om at polynesierne var af amerikansk og ikke som tidligere antaget af sydøstasiatisk oprindelse.

I dag ved man at stillehavsbefolkningen er af sydøstasiatisk oprindelse.

09-Choroval1JanFeb07 013.jpg
De kunne sejle østpå mod det ukendte i dagevis og rekognoscere i forvisning om, at hvis de ikke fandt noget, kunne de vende om og komme hurtigt hjem med passatvinden i ryggen.
09-Choroval2JanFeb07 012.jpg

El Nino'er kan dog vende passatvindenes normale øst-vest-gående retning i flere uger adgangen, hvorved de kan have kastet Stillehavets gamle søfolk ud på lange, uplanlagte rejser. Der er en livlig videnskabelig debat om, hvor stor en rolle El Nino spillede for bosætningerne.
09-Choroval3JanFeb07 094.jpg

Totorasiv dyrkes også til fremstilling af måtter, der bruges til at sove på og til opførelse af huse. Totorasiv kan også spises og bruges som medicin til at få feberen ned.
Totorasiv, der dyrkes i dag i Choroval er kommercielt. Landarbejdere hyres til at høste sivene for ca 15 kr. om dagen og skal samtidig fabrikere måtter, der bruges til bl.a. husbygning