Opgaver | VG3

Projecter »

4508
Projekt
Opgaver

1. Arbejd i grupper med emnet LYD.

Brug evt. dette oplæg som udgangspunkt:

2. Undersøgelser med lyd

Her er lidt ledetråde til undersøgelser med LYD:

• Design en model, der viser hvordan lyden bevæger sig gennem luft.

• Find et youtubeklip, der fortæller om lydbølger (længdebølger). Hvad er godt ved dette klip?

• Design et forsøg, hvor andre skal gætte en lyd!

• Find en dB-måler - fx som en App. Mål lyd forskellige steder og lav en konklusion.

• Design et eksperiment, hvor du undersøger forskellige materialers lyddæmpende egenskab.

• Mål hvad afstand betyder for lyden. Lav et skema med dine målinger. Hvad viser det?

• Undersøg hvordan et øre er bygget op og hvordan vi kan høre.

• Læg en lydkilde i en vacuumklokke og luk luftmolekylerne ud. Hvad sker der med lyden?

• Lav en undersøgelse i badekarret eller svømmehallen. Hvad kan du høre under vand?

• Lav et opslagsværk med dine egne forklaringer på fagbegreber indenfor lyd. Det kan fx være: Amplitude, bølgelængde, svingninger, resonans, lydintensitet, frekvens, decibelskalaen ...

• Mennesket kan høre fra ca. 20 – 20.000 Hertz (Hz). Find en tonegenerator - fx som en App. Design et forsøg hvor du tjekker folks hørelse. Undersøg hvad Hz betyder. En hund kan høre op til 38.000 Hz - undersøg hvilke frekvenser andre dyr kan høre.

3. Lydens hastighed

Lydens hastighed afhænger af tryk, temperatur og materiale:

Alm. luft 15 ° C : 340 m/s

Alm. luft 0 ° C : 331 m/s

Ferskvand : 1450 m/s

Saltvand : 1500 m/s

Is : 3280 m/s

Stål : 5000 m/s

• Omregn disse til km/t. Sammenlign med farten af en raket, en bil, en løbetur eller andet.

Man kan måle lydens fart ved at bruge to mikrofoner forbundet til en elektronisk tæller, der starter når lyden passerer den ene mikrofon og stopper, når lyden passerer den anden mikrofon.

Se hvordan her: https://www.youtube.com/watch?v=EjnYMB0BDwk

Hvis man ikke har sådan måleudstyr kan man gøre følgende:

Materialer: To træstykker (på 25-30 cm), målebånd, to stole eller andet at mærke afstand med, et stopur.

• Anbring to stole med en afstand af 100 meter.

• Halvdelen af gruppen står ved den ene stol. Den anden halvdel ved den anden stol.

• Den ene gruppe har stopuret og træstykkerne.

• En person styrer stopuret. En anden person står klar med træstykkerne.

• Alle er klar. Der tælles ned (3-2-1-NU). På NU startes uret og træstykkerne klappes sammen, så de giver en lyd.

• I den anden ende står en person med bind for øjnene eller ryggen til de andre. Denne testperson skal lytte efter klappet. Så snart testpersonen hører klappet, skal vedkommende række hænderne i vejret. Og uret skal stoppes øjeblikkeligt.

• Noter tiden der gik fra stopuret blev sat i gang til det blev stoppet.

• Lav flere målinger, så I til sidst kan udregne et gennemsnit.

• Lydens fart kan udregnes ved at sige: 100 meter / antal sekunder.

Farten angives så i meter per sekund (m/s). Skal der omregnes til km/t, så gang med 3,6.

Hvor tæt kom I på tabelværdien som er ca. 340 m/s - alt afhængig af temperatur og fugtighed i luften.

4. Ekko

Ekko opstår når lydbølger bliver reflekteret.

Tiden for et ekko kan man regne ud, hvis man ved, hvor langt der er til den ting, der reflekterer (fx en klippe eller en mur). Man gør sådan:

Tiden = afstand / 340

Enheden for 340 er m/s - det er jo lydens hastighed.

Tiden regnes i sekunder, når afstanden er i meter.

Find et sted der giver ekko - fx en tunnel. Brug formlen til en undersøgelse, du selv laver.

Ekkolokaliserende dyr, som tandhvaler, orienterer sig ved hjælp af lyde. De laver kliklyde og lytter til ekkoet derfra. Prøv selv at lukke øjnene og brug ekkolokalisering som sans i stedet for at se.

Lav kliklyde med tungen og gå mod en mur med lukkede øjne, mens du lytter til ekkoet. Lad en kammerat støtte dig. Lyt! Sig til, når du kan mærke, du er ved muren.

Lær mere om denne sansefysiologi her: https://www.youtube.com/watch?v=mkF1kQ82l5w

5. Toner

Høje toner kalder man også lyse toner, og skyldes at der er mange lydbølger for hvert sekund.

Dybe toner kaldes også mørke toner, og skyldes at der ikke er så mange lydbølger for hvert sekund.

Lær mere om lyd og toner:
https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/natmus/musikmuseet/Billeder/Ears...

6. Opgaver om hvaler og lyd

Undersøg følgende om hvaler og lyd:

- Hvad er biosonar?

- Hvorfor synger pukkelhvaler?

- Hvordan hører hvaler?

- Hvorfor er det interessant at undersøge baggrundsstøj i havet?

- Hvorfor træner nogle landes militær delfiner? Undersøg fx hvad SPAWAR er.

- Hvad er forskellen på et echogram og et spektrogram?

- Den kinesiske floddelfin blev erklæret uddød i 2008, og en ny art er ved at lide samme skæbne, nemlig Golfmarsvinet. Undersøg hvorfor disse arter uddøde. Er andre hvalarter truet?

- Hør hvaler kommunikere og synge her: https://www.environment.gov.au/marine/marine-species/cetaceans/whale-dol...

- I Middelfart er der en lyttestation på Middelfart Gl.Havn. Her er nemlig anbragt hydrofoner, så man kan lytte til marsvin under havet.
Lær om lytteposten her: https://www.visitlillebaelt.dk/lyt-til-lillebaelt-oeret-i-havet-gdk1089592

7. Find ud af mere om hvaler

Tidligere anvendte man spæk fra havpattedyr til trankogning. Find ud af hvad det gik ud på.

- Hvalfangst kan være kommerciel, lokal eller videnskabeligt. Hvad er forskellen? Er hvalfangst tilladt i dag? Mener I at indfødte folk nogle steder har ret til at jage hvaler? Hvorfor / hvorfor ikke?

Argumenter for din holdning til hvalfangst.

- Undersøg hvalernes evolution - hvad er en urhval? Og hvordan har de udvikler sig?

8. Om en hval

- Der findes 80 arter af tandhvaler og 11 arter af bardehvaler. Hvad er forskellen på tandhvaler og bardehvaler?

Find en af hver og undersøg nærmere, fx:

• Størrelse

• Særlig anatomi / fysiologi?

• Habitat (polar - tempererede - subtropisk - tropisk)?

• Udbredelse

• Er den fredet? Truet?

• Hvor holder arten til?

• Hvor gamle kan de blive?

• Hvornår er de kønsmodne?

• Hvordan indgår de i en fødekæde?

Lav en præsentation om hvaler, hvor du redegør for forskellen på tandhvaler og bardehvaler samt præsenterer nogle forskellige typer, deres anatomi, levesteder, fødegrundlag, trusler mv.

- Hvordan er klassifikationen og systematikken indenfor hvaler. Tag fx udgangspunkt i disse:

• Delfiner

• Marsvin

• Hvidhvaler

• Floddelfiner

• Næbhvaler

• Kaskelotter

• Rethvaler

• Gråhvaler

• Finhvaler

9. Hvaler i Danmark

- I Danmark lever små hvaler helt naturligt, de hedder marsvin (Phocoena phocoena). Men af og til kommer andre arter af hvaler også på visit. Gennem tiden har vi haft besøg af mindst 12 forskellige arter af tandhvaler og mindst 5 forskellige arter af bardehvaler.

Kort over hvaler i 1977 i Danmark. Copyright: Poul Bondesen.

På dette historiske kort kan man se de forskellige hvaler, der har besøgt Danmark fra optegnelserne startede i år 1679 til kortet blev lavet i 1977 af Poul Bondesen.

Tandhvalerne er tegnet med hovedet mod venstre.

Bardehvaler er tegnet med hovedet mod højre.

Hvalerne er tegnet i samme målestoksforhold, så størrelserne kan sammenlignes. I A4-størrelse er målestoksforholdet ca. 1:450.

Tallene i parentes viser antallet, hvis der er er fundet mere end 1.

Undersøg fx:

- hvor, hvilke og hvor mange hvaler, der er set i DK siden kortet blev udgivet.

- hvad man skal gøre, hvis man observerer en strandet hval i Danmark.

- hvilke arter af hvaler og hvor, der har været hvaler i Danmark de seneste år.

- hvorfor hvaler strander.