Søg på Virtuel Galathea 3

Virtuel Galathea 3


Projekter » Hvordan bliver vejret?

Hvordan skal et METEOSAT billede forstås?

Skyerne som ses på et METEOSAT billede kan klassificeres som lagdelte skyer eller konvektive skyer.

Infrarød kanal, klik for forstørrelse.
Skyerne som ses på et METEOSAT billede kan klassificeres som lagdelte skyer eller konvektive skyer. Begge dele ses tydeligt i et satellitbillede. Lagdelte skyer dækker typisk over et stort område og kan identificeres på billeder som områder med samme nuance. Denne type af skyer kan blive dannet enten ved kondensation ved lave højder, under en inversion, eller ved storskala opstigning i atmosfæren i forbindelse med lavtryk eller fronter.
WV kanalen, klik for forstørrelse.
Figuren viser en typisk situation med et lavtryk i den centrale del af Nordatlanten. I den infrarøde kanal ser man de østgående skystrukturer, der hænger sammen med koldfronten.
RGB komposit. Klik for at se en forstørrelse.
Den næste figur, der er fra samme tid, viser bevægelsen af vanddamp i den øvre Atmosfære, set fra kanal WV6.2. Denne kanal viser dermed vindefeltet omkring 320 hektoPascal (hPa).

Konvektive skyer er som regel dannet ved at luften bliver opvarmet nedefra. Opstigende celler eller søjler af varm luft giver skyer i nogle områder mens der er skyfrit i de omkringliggende områder. De enkelte skyer kan ses på satellitbilleder og hjælper med til at identificere opbygningen af kraftige vejrceller forbundet med tordenvejr.
Kanal VIS 0.6. Klik for at se en forstørrelse.
Det venstre billede nedenfor er et RGB komposit (NIR 1.6, VIS 0.8, VIS 0.6), der viser et eksempel fra Afrika med kraftig konvektion. De to andre billeder er taget fra stort set samme område to timer tidligere.
Kanal IR 10.8. Klik for at se en forstørrelse.
Det midterste billede er fra kanal VIS 0.6 hvor de konvektive skyer træder tydeligt frem.

Det højre billede viser kanal IR 10.8. Denne kanal viser temperaturen og skyerne fremstår her som hvide og kolde pletter i billedet.


Spørg en forsker
Spørg en forsker

DTU DTU Space Risø DTU Københavns Universitet Københavns Universitet Danmarks Rumcenter Undervisningsministeriet GRAS ESA DMI Aarhus Universitet STV
VirtuelGalathea3 · Risø DTU · Vindenergi · Frederiksborgvej 399 · 4000 Roskilde · Danmark · vg3@VirtuelGalathea3.dk