Søg på Virtuel Galathea 3

Virtuel Galathea 3


Projekter » Klima i grønlandske fjorde

Grønlands klima siden sidste istid

Klimaet fra sidste istid til idag.

Figur24.jpg

På grund af en kraftigere solindstråling i begyndelsen af den nuværende mellemistid, Holocæn, var klimaet på den tid generelt varmere end i dag. I Sydvestgrønland og det Østlige Canada er den varmeste periode, det såkaldte Holocæne Klimatisk Optimum, bestemt til ca. 8.000-5.000 år før nu.

Derefter skete op mod i dag, en gradvis afkøling af den nordlige halvkugle, med en kortvarigere vekslen mellem køligere og varmere perioder. Nogle af disse kulde- og varmeperioder er påvist med modsat fase mellem Vestgrønland og Nordvesteuropa (forklaret ved NAO mønster). Gennem de sidste godt 1000 år er der sket betydelige klimatiske ændringer.

I perioden fra omkring 900-1350 e. Kr. oplevede den Nordlige Halvkugle et generelt varmt klima, med en middeltemperatur på 1-2°C højere end i dag. Under denne periode koloniserede Nordboerne bl.a. Grønland. Omkring 1350 e.Kr. skete der dog en kraftig afkøling, der betød en alvorlig forværring af livsbetingelserne for folk både i Europa og i Grønland. Dette medførte formodentligt, at i 1350 e. Kr. måtte den ene af de store Nordbo-samfund på Grønland opgives, og klimaforværringen vedblev indtil de sidste Nordboer forsvandt fra Grønland omkring 1500 e. Kr..


DTU DTU Space Risø DTU Københavns Universitet Københavns Universitet Danmarks Rumcenter Undervisningsministeriet GRAS ESA DMI Aarhus Universitet STV
VirtuelGalathea3 · Risø DTU · Vindenergi · Frederiksborgvej 399 · 4000 Roskilde · Danmark · vg3@VirtuelGalathea3.dk