Fluorescerende proteiner – oceanernes gave til forskning og bioteknologi | VG3

Projecter »

Fluorescerende proteiner – oceanernes gave til forskning og bioteknologi

Iført dykkerudstyr, dykkerbriller med gult glas og blåtlysende lommelygter søgte forskerne efter proteiner, der fluorescerer.

Picture1_2.jpg

Picture1.jpg

Da Galathea 3 ekspeditionen nåede til Salomonøerne i Stillehavet, drog forskere i nattens mulm og mørke på jagt efter proteiner. Iført dykkerudstyr, dykkerbriller med gult glas og blåtlysende lommelygter søgte de mod havets bund for at finde proteiner, der fluorescerer. Det lykkedes. I havet fandt forskerne mange forskellige organismer, fx koraller, søanemoner og fisk, med forskellige fluorescerende proteiner.

Picture2.jpg

For at se fluorescens fra organismerne, er det nødvendigt at belyse dem med kraftigt blåligt lys. Dykkerne har derfor sat et specielt filter på lamperne, så lamperne kun udsender lys fra det energirige nær-ultraviolette til blå bølgelængdeområde. Når det energirige lys rammer et fluorescerende protein, absorberes en del af energien, og proteinet sender et mindre energirigt rødt, gult eller grønt lys tilbage. For at kunne se fluorescensfarverne, er det helt nødvendigt at filtrere det blålige lys væk fra øjnene. Det klarer de specielle gule dykkerbriller. Uden de gule briller er alt lyset bare blåt.
Picture3.jpg

I det følgende kan du læse mere om fluorescerende proteiner og deres mulige anvendelse. Du kan også i laboratoriet lave et forsøg, hvor du selv overfører den fluorescerende egenskab til bakterier.
Picture4.jpg

Allerførst kan du starte med at se et videoklip fra Galathea 3 ekspeditionen, der viser forskernes jagt på proteinerne, og hvad de har tænkt sig at bruge dem til.
Fluorescerende proteiner – oceanernes gave til forskning og bioteknologi

Iført dykkerudstyr, dykkerbriller med gult glas og blåtlysende lommelygter søgte forskerne efter proteiner, der fluorescerer.

Proteiner

Proteiner består af en lang række aminosyrer, der er kædet sammen.

Forekomst af fluorescerende proteiner i naturen

Det første fluorescerende protein man fandt og isolerede, var fra en vandmand i det nordvestlige USA.

Anvendelse af fluorescerende proteiner

Danske forskere var de første til at udvikle GFP, så det kunne anvendes i dyre- og menneskeceller.