En anden forudsætning for at der kan udveksles CO₂ mellem havet og atmosfæren er at der findes tilstrækkelig med atmosfærisk turbulens. Den atmosfæriske turbulens skabes af vinden. Jo mere det blæser jo mere turbulens forekommer der. Med andre ord: atmosfærisk turbulens og middelvindhastighed tæt ved jorden er tilnærmelsesvis lineært forbundne.

Studier viser at udvekslingen mellem havet og atmosfæren er styret af vindhastigheden og at udvekslingen er proportional med vindhastigheden i 2 eller 3 potens (Wanninkhof 1992 samt Wanninkhof and McGillis 1999).

Dette fortæller os to ting, nemlig 1) at udvekslingen mellem hav og atmosfære er styret af andre faktorer end turbulens, f.eks. også af havsprøjt og bølger der brydes; 2) at hvis vindhastigheden fordobles så betyder det at udvekslingen mellem havet og atmosfæren 4 eller 8 dobles. Udvekslingen er således meget følsom overfor vindhastigheden!

Netop på frontzonen forekommer hyppigt kraftige vinde. De store temperaturforskelle i havet giver anledning til store temperaturforskelle i atmosfæren over et geografisk afgrænset område. På disse frontzoner udvikler de vandrende lavtryk sig og danner det meget blæsende og omskiftelige vejr, som breddegraderne 40°-60° (vestenvindbæltet) er kendt for. Her skabes derved netop den anden forudsætning for en effektiv udveksling mellem atmosfæren og havet af CO₂ i disse områder, altså stærk vind og atmosfærisk turbulens.

Det er vigtigt at notere at det som vi betegner som den atmosfæriske pumpe ikke direkte kan betyde (bevirke) at der findes store værdier af ΔpCO₂, men når der eksisterer stor ΔpCO₂ så sørger vinden for at CO₂ blandes fra det høje partieltryk til det lave og dermed vil der forekomme en effektiv transport.