Baggrund | VG3

Projecter »

Baggrund

Great Barrier Reef i Australien er verdens største koralrev og dækker et område på 344.000 km2.

Fig08_Great barrier reef_400.jpg

Geografisk udbredelse
Great Barrier Reef
Afblegning af koralrev

Great Barrier Reef (GBR) i Australien er verdens største koralrev og dækker et område på 344.000 km2 svarende til ca. 8 gange Danmarks areal. Det er uofficielt blevet klassificeret som et af verdens syv naturvidundere.

Great Barrier Reef ses mod Nordøst.
Koralrevet ved Australien har enorm betydning både som et unikt naturområde og stor betydning for turisme og fiskeri. Men der er voksende problemer i området i form af overfiskning, og klimaopvarmningen er med til at ødelægge korallerne ved afblegning.

Fig01_Australia_map_546.jpg

Kilde: Offentlig kort fra http://da.wikipedia.org/wiki/Australien

Koraller er i sig selv næsten gennemsigtige, men de indgår i symbiose med alger, som lever inden i korallerne. Algerne forsyner korallerne med mad og energi og sætter korallerne i
stand til at skabe kolossale mængder af kalciumkarbonat (kalksten), som benyttes til opbygning af koralrevene.

Koralblegning kan opstå, hvis disse alger, der ellers lever i symbiose med de levende koralpolypper, forsvinder. Blegningen behøver ikke i sig selv være kritisk, men den øger risikoen for, at korallen dør på grund af for eksempel fiskeri, turisme eller andre menneskelige aktiviteter. Revene huser også et stort antal truede dyrearter.
Et vigtigt aspekt for koralrevenes trivsel er temperaturen. Havets temperatur er i visse sommerperioder det sidste årti steget med en til to grader. På grund af det stress opvarmningen medfører, mister korallerne deres symbiosealger (zooxantheller).
Over halvdelen af korallerne i Det Indiske Ocean i 1998 blev ramt af blegning. Senere genopbyggedes dog hos mange koraller igen en symbiose med algerne zooxantheller.
Hvis de menneskelige aktiviteter øges og gentagne høje sommertemperaturer fortsætter, kan vi risikere at de fleste koralrev uddør.

Fig02_GBR_from_Helecopter_1632-stor.jpg

Offentligt billede fra http://www.pictureninja.com/

Geografisk udbredelse
På lavt vand i troperne danner de revdannende koralarter store tætte samfund, de egentlige koralrev. Disse koraller kan kun klare sig i helt rent vand og er ydermere afhængige af en vandtemperatur på mindst 20-22 °C og normal oceanisk saltholdighed på. Langs Sydamerikas og Afrikas vestkyster, hvor kolde havstrømme holder temperaturen i de koldeste måneder under 20 °C, er der ingen koralrev, mens varme havstrømme muliggør revdannelser så langt nordpå som til Bermuda i Vestatlanten og Japan i det vestlige Stillehav.
Det anslås, at koralrev dækker et samlet areal på over 600.000 km2. Hovedudbredelsen er i Stillehavet med den største artstæthed i Koralhavet øst for New Guinea og Australien. De atlantiske rev i Caribien er både mindre og mere artsfattige end revene i Det Indiske Ocean og Stillehavet. Koralrevene ligger i havområder, som er fattige på næringssalte, og dog hører de til nogle af Jordens rigeste økosystemer med en overvældende artsrigdom af dyr og planter.

Fig03_Map of world corals_372.jpg

Langt de fleste af disse findes i tropiske og subtropiske områder mellem 30° N og 30° S.
Barnes, R.D., m.fl fra http://www.coris.noaa.gov/about/what_are/

I årene 1982-83 begyndte en del af koralrevene at blegne

Fig04_1998-2006 koralrevene_682-engelsk.jpg

I 1998 var der konstateret blegning i mange koralrevsområder, og i dag er det meget udbredt.

Paul Marshall og Heidi Schuttenberg: A Reef Manager´s Guide to Coral Bleaching, Great Barrier Reef Marine Park Authority, 2006 fra http://www.coris.noaa.gov/activities/reef_managers_guide/

Fig05_GBR topography_665.jpg

Topografisk og bathymetrisk (dybde) kort over et udsnit af Great Barrier Reef området, omkring Burdekin og Fitzroy afstrømingsområderne.
Kilde: Geoscience Australia’s Geodata DEM-9S Version 2 and Topo 2.5M, 2003 fra
http://www.clw.csiro.au/publications/science/2006/Landsedreport2006-wfhc...

Great Barrier Reef
Great Barrier Reef og det tropiske ocean rundt om det er et beskyttet naturreservat med et enormt dyreliv, heriblandt 1.500 tropiske fiskearter, 4.000 muslingearter, 400 svampearter og mindst 300 forskellige koraltyper, både hårde og bløde.
Udover disse er revet hjemsted for adskillige, truede dyrearter, f. eks grøn skildpadde og loggerhead skildpadden. Desuden er revet yngleplads for hvaler, der kommer hertil fra Antarktis.

Fig06a_Green turtle_500.jpg

Her ses en grønne skildpadde.

Her ses ”Loggerhead” hammerhovedskildpadden.

new99.jpg

Foto Peter Viskum Jørgensen

Fuglelivet i området er også fantastisk og rummer hundredvis af forskellige arter.

Great Barrier Reef er blevet en verdenskendt turistattraktion med fremragende dyknings- og snorklemuligheder. Desuden arrangeres mange bådture og besøg på de talrige øer. Stedet besøges årligt af ca. 2 millioner turister.
Revet er opbygget af kæmpe kalkstensstrukturer skabt gennem tusinder af år af de millionvis af koraldyr (coral polyps), der har levet der. De første koraller menes at være dannet for 25 Millioner år siden.

Korallerne har et “stenskelet” der er med til at danne basis for selve koralrevet. Dette stenskelet mangler fuldstændig hos søanemonerne
Korallerne har fantastiske farver, fordi de lever i symbiose med algetypen (Zooxanthellae), der lever under korallernes væv. Algerne absorberer sollys og konverterer det til mad (fotosyntese). Det meste af den – op til 98 % - bruges ikke af algerne og siver videre til korallerne, og de får stort set al deres føde på denne måde. Til gengæld forsyner korallerne så algerne med nødvendige næringsstoffer (nitrogen, fosfor etc.) ved hjælp af deres udånding.

Denne symbiose fungerer fint i GBR’s varme og solrige vande, men hvis temperaturen pludselig kommer over eller under det normale, bliver symbiosen forstyrret. De fleste koraller lever bedst i vandtemperaturer mellem 23° og 29° C. De kan som hovedregel ikke tåle at vandtemperaturen kommer under 18 °C, men nogle typer kan tolerere helt op til 40° C varmt vand i en kort periode. Samtidigt skal vandets saltholdighed helst være høj (0,32-0,42 %) og sigtbarheden god, eller hvad der svarer til, at lyset kan nå ned i 70 meters dybde.

Afblegning af koralrev
Hvis vandtemperaturen i længere tid afviger fra det normale, bliver symbiosen forstyrret så meget, at korallerne bliver stressede og smider algerne ud af polypperne. Dermed mister korallerne deres farve og fremstår hvide, fordi man kan se det hvide kalkstensskelet igennem den gennemsigtige væv på korallerne. Så det ser derfor ud som om korallerne er blevet afbleget, og derfor kaldes processen ”coral bleaching” eller koralafblegning.

Hvis temperaturforholdene forbedres igen kan zooxanthellaealgerne enten vende tilbage, eller reformere sig, hvis der stadig findes nogle få inden i korallernes væv. Hvis stresssituationen med øget vandtemperatur derimod varer for længe, vil korallerne dø. Koralkalkstenen vil blive overgroet af alskens vegetation og mange algetyper, som korallerne og zooxanthellaernes normalt selv vil holde ude. Når der samtidigt ikke konstant dannes nye kalksten af korallerne, vil de langsomt forgå ved almindelig forvitring og erosion.


Strukturen af et kantrev, som er den mest almindelige type.

Fig08_Great barrier reef_400.jpg

Der er stor forskel på, hvor sårbare de enkelte koraller er over for afblegningshændelser, men det ser ud til, at de fleste koraller og deres zooxanthellae alger lever tæt på deres øvre grænse for vandtemperatur, og derfor skal der kun små ændringer i temperaturen til, før det udløser koralafblegning. Derfor frygter forskerne, at den globale opvarmning vil gå kraftigt ud over koralrevene i hele verden.

Fig09_koralblegning_780.jpg

Davies reef Gannet cay
Foto: James Oliver (http://www.reefbase.org)
Find i Google Earth hvor billedet er taget, når det kan oplyses at bredde og længde er -18.843/147.653

Fig10 koralpolypper.jpg

Nærbillede af koralpolypper og en af dem er afbleget.
Der har været 2 meget markante afblegningshændelser; en i 1998 og en i 2002. I 1998 viste satellitbilleder, at havtemperaturen var 2-3° over det normale gennemsnit over det meste af GBR området. Dette gav anledning til den værste registrerede afblegning både i intensitet og areal. 88 % af den indvendige side af revene fra Gladstone til Cape York var påvirkede, heraf 25 % alvorligt.

Hændelserne hænger sandsynligvis sammen med de såkaldte El Niño år, hvor der ses årlige ændringer i både vejr og oceancirkulation i mange regioner i verden. Man taler således om svage El Niño år, moderate El Niño år og stærke El Niño år afhængigt af, hvor store ændringerne er. Der er ingen tvivl om at den generelle globale opvarmning påvirker, hvor ofte og hvor kraftige El Niño fænomenerne er.

Ud over at selve korallerne tager skade ved koralblegning, så har koralblegning også indflydelse på hele revets økosystem dvs. både fiske- og fugleliv. Der bliver færre fisk og færre fugle uden koralrevene, og derfor har det også økonomiske konsekvenser for fiskeriet, men også på turistindustrien på længere sigt, hvis udviklingen forsætter.
De Australske myndigheder er overbevist om, at de seneste afblegningshændelser er nogle af de første mærkbare effekter af den globale opvarmning, og frygter at mange af koralrevene bliver så påvirkede i løbet af få år, at de ikke kan regenereres. Derfor har Great Barrier Reef Marine Park Authority (GBRMPA), der er den ansvarlige myndighed for GBR, for nyligt igangsat en stor undersøgelse af hvilke effekter, klimaændringerne kan tænkes at få for Great Barrier Reef. Her arbejder GBRMPA sammen med en række eksperter på en rapport om konsekvenserne (se www.gbrmpa.gov.au).

Korallernes forsvinden vil ikke give dårligere kystsikring, men de regionale indtægter fra både fiskeriet og turisterhvervet vil rammes markant.

Koralafblegningen observeres enten fra båd eller ved hjælp af flyfotografering. Dog er mange af revene utilgængelige for både eller for store til at man kan få et overblik på denne måde, når hele afblegningen kan ske i løbet af et par uger. Desuden får de afblegede koraller hurtigt farve igen, når de bliver invaderet af blågrøn alger eller brune alger, og det kan gøre dem svære at genkende i forhold til levende koraller.
Jordobservation af koralrev

Som et alternativ til de traditionelle kortlægningsmetoder er man nu begyndt at bruge satellitkortlægning i stor skala. Australierne samarbejder nu med ESA om overvågningen af GBR ved hjælp af MERIS instrumentet på ENVISAT, som kan give billeder i 300 meters opløsning. Man har allerede konstateret store ændringer i revene omkring en af de største øer, Heron Island. Afblegningen kan med MERIS ses ned til mindst 10 meters dybde, lidt afhængigt af vandets sigtbarhed. GBRMPA planlægger at udvide satellitkortlægning til hele GBR området i den nærmeste fremtid.

Fig11_MERIS overview 2004_560.jpg

Billedet er i med 300 meters opløsning taget d.19. August 2004. De lyseblå, turkise farver viser de lavvandede områder ved revene de mørkeblå områder er dybt vand.
Fra Great Barrier Reef Authority

Fig12_koralkort med data_642.jpg
Baggrund

Great Barrier Reef i Australien er verdens største koralrev og dækker et område på 344.000 km2.