Virtuel Galathea 3

Projekter » Vestindiens sedimenter

Aflejringsmiljøer, sedimentation

Af Antoon Kuijpers, Jesper Bartholdy, Jørn Torp Pedersen, Peter Brøgger Sørensen

Sedimentation
Den type laguner og estuarier, der er undersøgt i dette projekt, fungerer som oftest som sediment fælder. Det vil sige, at det sediment der findes i vandet har god mulighed for at bundfælde sig under de rolige strømforhold, der under normale betingelser findes i sådanne beskyttede miljøer. Under strømkæntring (det vil sige på det tidspunkt, hvor tidevandet skifter fra at løbe den ene vej til at løbe den anden), vil vandet stå stille, og her kan sedimentet bundfældes.

Sedimentet kan i princippet stamme fra tre kilder:

1. Marint sediment, der af tidevandet eller med bølger føres ind mod kysten. Under hurricanes kan disse sedimenter være særdeles grove. Marine sedimenter vil ofte indeholde en del kalk der stammer fra forskellige skaller.
2. Terrestrisk sediment, der tilføres det kystnære område fra vandløb. Størrelsen på dette sediment afhænger blandt andet af vandløbenes evne til at transportere materiale, og i sidste ende dermed af mængden af nedbør og vandløbets størrelse. Den kemiske sammensætning af materialet er naturligvis afhængig af hvilken type sedimenter, der findes i oplandet men vil typisk have mange silikater.
3. Organisk materiale, der dannes ”in situ” (dvs ”på stedet”). Dette kan f.eks bestå af uomsatte planterester (tørv) og af de organismer, der lever i vandet. Sådanne organiske sedimenter vil indeholde meget kulstof og en del svovl.

---