Virtuel Galathea 3

6. Opvarmning af svovl.

Formål: At undersøge svovls egenskaber ved opvarmning.

Teori: Svovl er ved stuetemperatur et fast gult stof, som smelter ved 119 ^oC og koger ved 440 ^oC. Foto af naturligt forekommende svovlkrystaller. Klik for at forstørre. Fast svovl og smeltet svovl lige over smeltepunktet består af S₈-ringe. Ved opvarmning omdannes disse til kæder af svovlatomer, som bliver til længere og længere kæder, samtidig med at farven bliver mørk, og stoffet bliver tyktflydende. Ved yderligere opvarmning går de lange kæder i stykker til kortere kæder, og smelten bliver mere tyndtflydende. Ved hurtig afkøling fastfryses denne uordentlige struktur, og man får plastisk svovl. Dette vil i løbet af en halv dag omdannes til fast svovl, der igen er opbygget af S₈-ringe.

Apparatur: Reagensglas, stort bægerglas.

Kemikalier: Svovlpulver.

Fremgangsmåde: Brug beskyttelsesbriller og udsugning. Fyld et reagensglas halvt op med svovlpulver og opvarm det over en bunsenbrænder. Reagensglasset bevæges, så flammen ikke er det samme sted hele tiden. Ved forsigtig opvarmning er svovlet lysegult, når det netop er smeltet, men ved yderligere opvarmning skifter det farve gennem orange, mørkerødt og til næsten sort. Samtidig skifter viskositeten fra meget tyndtflydende til så tyktflydende, at man kan vende bunden i vejret af reagensglasset, uden at svovlet løber ud. Ved yderligere opvarmning bliver svovlet mere tyndtflydende, og hvis man hælder det ud i et stort bægerglas med koldt vand, størkner det til en brunlig masse (plastisk svovl), der minder lidt om en elastik. Lader man dette plastiske svovl ligge natten over, omdannes det til et skørt, grågult fast stof.

6.1 Foto af svovlpulver i et reagenslas. Klik for at forstørre.	6.2. Foto af gult smeltet svovl.
6.3. Foto af tyktflydende mørkt svovl.	6.3. Foto af tyndflydende svovl, der hældes ud i et bægerglas med vand.
6.4. Foto af frisklavet plastisk svovl.	6.5. Foto af plastisk svovl, der har ligget et par dage.